Kid:insight

Kid:insight er Kidvertisings analyseafdeling. Vi har dyb viden om børn og research ”i børnehøjde”.

Kid:insight genererer viden baseret på analyser med børn og om børn. Vi analyserer markeder, produkter, brands, medier og kampagner i Danmark og globalt.

Kid:insight har eget online panel med mere end 1000 børnefamilier og et kvalitative minipanel. Det gør, at vi altid kan have fingeren på pulsen i forhold til de hurtigt skiftende trends blandt børn og deres familier.

family01

KVANTITATIVT WEBPANEL

Kid:Panel

Kid:panel er Kidvertisings eget børnefamilie-panel med mere end 1.000 børn og deres forældre. Paneldeltagerne er jævnt fordelt over aldersgrupper, køn og geografi. Kid:panel giver hurtig og kvantitativ viden om børn og børnefamilier.

  • Online spørgeskemaundersøgelser med børn eller deres forældre.
  • Panelet bruges også til diverse rekrutteringer til kvantitative undersøgelser.

KVALITATIVE AD HOC ANALYSER

Kid:Focus

Kid:focus er kvalitative ad hoc undersøgelser med børn eller forældre, hvor det er muligt at gå i dybden med specifikke emner.

  • Fokusgrupper, Co-creations, workshops
  • Dybdeinterviews
  • Shop along interviews
  • Observationer
  • Besøg i skoleklasser/ institutioner

Undersøgelserne håndteres af erfarne moderatorer, der er vant til at arbejde med børn; de skaber en tryg atmosfære og har fokus på at anvende forskellige spørgeteknikker, som fungerer godt overfor børn.

KVALITATIVT MINIPANEL

Kid:Family

Børn er en fantastisk målgruppe! Men også en sammensat og kompleks gruppe at markedsføre sig til. Har man børn som målgruppe er det derfor vigtigt løbende at overvåge gruppen mht. adfærd og holdninger.

Kidvertising har derfor etableret et kvalitativt minipanel bestående af 9 børnefamilier for løbende at indsamle den nyeste og opdaterede viden om børn, deres hverdagsliv, adfærd og interesser.

Vi følger livet i børnefamilierne over tid, og undersøger emner som børns hverdag, deres digitale liv, børnefamiliens måltider og fødevarer, reklamer, indkøbsadfærd og kunderejser.

Analyser

Kid:insight gennemfører skræddersyede analyser for virksomheder og samarbejdspartnere.
Vi er kreative i vores tilgang til analysedesign for at ramme børnemålgruppen bedst muligt og skabe de bedste indsigter.

Målgruppeanalyse

Forstå nøjagtig, hvordan din børnemålgruppe ser ud. Afdækning af holdninger og adfærd. •Hvilke medier bruger de? Influencers? • Hvad tænker de over? Trends/”boblere”? • Hvad leger de med? Hvad er de optaget af i deres fritid?

Koncept- og produkttests

Ved at teste koncepter og produkter blandt børnene eller forældrene er du mere sikker på at udvikle produkter, der rammer målgruppen i hjertet. • Koncepttests: Er idéen accepteret? • Produkttests: Lad dem se, smage og prøve •Inddrage benchmark produkter til sammenligning

Emballagetests

Emballagen spiller en stadig større rolle for produktets succes – ikke mindst som følge af un-boxing. Test emballagen i kernemålgruppen. • Tiltaler emballagen målgruppen? Hvad synes de om designet, billederne, teksten mv.?
• Fanger emballagen? • Er den synlig på hylden?

Test af kommunikation i børnehøjde

Få input til udvikling af den mest optimale kommunikation og hør, hvad målgruppen siger til din kommunikation eller kampagne. Pre-test af storyboards, idéer, koncepter Mål effekten af kampagnen på målgruppen via en posttest.

Customer Journey

Hvordan foregår beslutnings-processen i familien, og hvornår i processen er det mest optimalt at kommunikere – og med hvilket budskab? • Hvem er beslutningstager ifb. dit produkt? • Hvordan foregår beslutningen? Hvor købes det? • Hvor stor indflydelse har børn på købet af dit produkt?

Branding

Forstå, hvordan din målgruppe ser på dit mærke og hvilke konkurrerende mærker, der er i spil.
• Bliv mere bemærket i børnehøjde
• Få input til, hvordan dit produkt og kommunikation kan styrkes, så målgruppen bliver mere engageret i dit brand.

Referencer

Bliv en del af Kid:Panel

Ønsker du at blive en del af vores familiepanel eller er du blot interesseret i at vide mere?

Kontakt

Kidvertising Agency A/S • Frederiksgade 72,3. • 8000 Aarhus C • Danmark

Hej!